For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det er ved at være en meget gammel tradition, at Solen skal danse pinsemorgen altså om morgenen første pinsedag, da den med meget stor sandsynligvis stammer fra midten af 1800-tallet.

På den tid var der flere beretninger og ikke mindst fra de borgerlige miljøer, der fortalte, at man pinsemorgen skulle ud for at se Solen danse. En af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes bog “Fra den gamle fabrik”, der udkom i 1869.

En ældre forestilling knytter sig dog imidlertid til påskesolen. I store dele af Europa og altså også i Danmark mente man, at Solen dansede påskemorgen, fordi den var så lykkelig over, Jesus var genopstanden, men den holder vis nok ikke i længden.

Indtil 1845 havde alle borgere i Danmark pligt til at gå i kirke på de kirkelige helligdage. Siden blev denne lovgivning dog til al held lidt efter lidt lempet mere og mere, og i dag er det heldigvis helt frivilligt, om man vil misbruge samt spilde sin tid med at gå i kirke.

Men tilbage til de så kaldte gode gamle dage for måske var det med at feste tidligt om morgenen bare en rigtigt god måde at omgå helligdags lovgivningen, hvori det nemlig tidligere hed, at alle offentlige forlystelser ikke måtte afholdes efter klokken seks første pinsedag, men hvis man nu festede inden klokken seks om morgen og med det påskud, at man ville se Solen stå op, så var det jo rent faktisk fuldt ud legalt samt tilladt.

I det gamle danske bondesamfund red landsbyens karle pinsedag fra gård til gård og hvert sted, de besøgte, sang de følgende …

Nu ønsker vi eder en pinsefest
fryde eder I unge folk,
den herr Jesus vær jer gæst
fryder eder I gamle og,
vi har en kurv både stor og vi’
der kan gå syv ol ( = 560 ) æg deri.

… og man forsatte med flere vers, der ligeledes fortalte om de andre kurve, karlene havde medbragt, til henholdsvis drikkevarer, flæsk, ost samt smør. Som udgangspunkt havde karlene også en pung med og den var så stor, at der var plads til 100 daler deri. Det sidste samt afsluttende vers lød …

Og vi har ikke smagt en brændevinstår
siden vi kom fra eders nabos gård !

Nu er det fire år, en uge samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Pinsen er den sidste af de tre rigtigt store højtider indenfor den kristne tro. Julen er den første og påsken er den anden. Hvor der som reglen bliver pyntet rigtigt godt op til de to første af højtiderne, blev der ligeledes som reglen slet ikke pyntet op til den sidste af slagsen.

Udenfor den kristne kirke fylder denne tredje højtid nærmest ingenting i folks bevidsthed. Alle ved godt, hvorfor vi fejrer jul, de fleste ved også godt, hvorfor vi fejrer påske, men hvor mange ved i grunden, hvorfor vi fejrer pinse ?

Det er vist i virkeligheden kun de virkelige rettroende, kirken og så måske naturen, der holder pinsefest, for alle vi andre holder nok bare nogle dejlige fridage i form af en ekstra lang weekend.

🙂

Pinsen falder altid lige præcist 50 dage efter påsken og den er den kirkelige markering af Helligåndens kommen. I Apostlenes gerninger i “Det Nye Testamente” fortælles det, at Helligånden kom til Jesus disciple i Jerusalem og disciplene kunne nu tale mange forskellige sprog, så de kunne gå ud i verden samt forkynde den kristne tro. Apostlen Peter holdt en prædiken, hvorefter mange lod sig døbe i Jesu Kristi navn. Den første, kristne menighed var dermed dannet og den kristne kirke var dermed indstiftet.