Månedsarkiv: juni 2024

Lidt om juni måned


Hverdagen, Årets gang.

Den sjette af et kalenderårs tolv måneder er juni, der også er den anden af et kalenderårs tolv måneder, der kun har 30 dage. Juni måned er opkaldt efter den smukke romerske gudinde Juno, der svarer til den græske gudinde Hera. Juno er himlens og jordens herskerinde samt gift med overguden Jupiter, der er den fornemmeste af alle de romerske guder, dertil kommer, at Juno er kvindernes gud- inde, da hun er gudinde for fødsler samt ægteskabslykkens gudinde og derfor anså man tidligere juni måned for en være en rigtigt god måned at gifte sig i.

Juni måneds gamle danske navn er skærsommermåned og da ordet skær betyder lys, angiver det, at det nu er højsommer.

Da de første nætter i juni måned som regel er stjerneklare, kaldte man dem tidligere for jernnætterne.

I Danmark har juni måned været et kalenderårs sjette måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Hvis foråret har været bare nogenlunde rimeligt, så er det nu blevet tid til at afgræsse eller høslætte, som det også hedder, engene, så man kan begynde at samle græs, der kan tørres, så det kan bruges som hø i løbet af vinteren, lige som det også er ved at være nødvendigt at komme i gang med lugningen af haven før den bliver alt for tilgroet.

Nu er det også ved at være på tide, at man kommer i gang med omplantningen af knold- samt kålplanterne lige som juni måned også er det allerbedste tidspunkt af året til indsamling at krydder- samt lægeurter.

Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juni måned, så brugte man den på at forsætte med at reparere alle former for køretøjer samt værktøj, lige som man også fik tækket gården samt begyndte på indsamlingen af brænde til den kommende vinter, og nu hvor køerne var begyndt at komme på græs samtidigt med de havde kalve, gav de jo masser af mælk, så derfor var gårdens kvinder travlt bekræftede med fremstillingen af både ost samt smør.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil juni måned regn give bonden korn og Sankt Hans er ofte meget regnfuld, hvilket jo er godt for både miljøret samt naturen, da man dermed ikke kan komme til at brænde sankthansbålene af.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man bede om regn før midsommer, for senere kommer den helt af sig selv.

End videre så anbefales det, at man drikker eddike samt frisk kildevand om morgenen og at man holder sig fra fedt flæsk samt stegt mad ligesom man skal være forsigtig med at spise ost i løbet af juni måned.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, tre uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

I dag starter sommeren …


Hverdagen, Årets gang.

… i hvert fald ifølge kalenderen og her til morgen virker det som om, at vejrguderne virkelig har i sinde at berige os med en rigtigt smuk sommerdag, for i vores område af Roskilde skinner Solen lige nu fra en høj klar blå helt skyfri himmel, er udendørstemperaturen cirka femten grader og vinder blæser med to meter i sekundet.

Stor rund gul-pink-lilla-grøn-brun hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet færdig med denne store runde gule-pink-lilla-grønne-brune hæklede gavepose med to snorer …

2024/06/01/0201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt tre nøgler gult-pink-lilla-grønt-brunt ( farvenummer 1501 ) Bumbo Cotton 8/4 Print ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.