Dagsarkiv: lørdag, 14. september 2024, 14:15

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets syttende Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets syttende Formel 1 løb, der køres på Baku City Circuit i Aserbajdsjan i morgen.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tretten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, atten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Høst Korsmesse


Hverdagen.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Høst Korsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Høst Korsmesse er fra meget tidligere tider en kirkefest til minde om kejser Herakleios genoprejsning eller retter ophøjelse af det kors, Jesus blev korsfæstet på, hvilket fandt sted på Golgatha den 14. september år 629. På det tidspunkt havde kejser Herakleios netop lige tilbageerobret korset, der 303 år tidligere var blevet fundet af kejser Konstantin Den Stores mor, der hed Helena, fra perserne.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Høst Korsmesse, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.