… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:38 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:38 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:38 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
Så er jeg lige blevet færdig med at lægge dette puslespil …

… med 157 brikker og det var rigtigt hyggeligt at samle det.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt kalvebov, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 4,8 kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på 2,4 kilometer og jeg nyder en kvart liter blåbær- og æblejuice …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 2.400 meter samme med min Skat.
… hvor tågen bliver lettere samt lettere, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok noget så frygteligt at blogge.
… årets 300., efterårets 56. samt oktober måneds 26. af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.
… hvor tågen bliver tættere samt tættere, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Nu er det fire år, 24 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.