… årets 337., efterårets 90. samt november måneds 29. af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Ugens femte solopgang …
Hverdagen, Solens opture.
… årets 337., efterårets 90. samt november måneds 29. af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det fire år, 29 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… altså vores regnskovsskildpadde samt alle dens plyssede artsfæller har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …

… for de har nemlig hørt, at der er bilræs i form af årets 23. Formel 1 løb i det både i morgen og i overmorgen.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tre grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fire grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd efterårsdag.
… allerede nået til år 2024s 334. dag samt 48. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 48. hele weekend.
… årets 333., efterårets 89. samt november måneds 28. af slagsen over Holbæk- motorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… årets 333., efterårets 89. samt november måneds 28. af slagsen over Holbæk- motorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det fire år samt 29 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Igen år fylder aller gaverne i min udviet pakkekalender fra Heidi så meget, at der desværre ikke er plads til dem alle sammen ovenpå den store hvide kommode, der står ved vinduet i soveværelset, så derfor har jeg besluttet, at de kommer til at stå på det korte køkkenbord …

… i stedet for.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en våd efterårsdag.