Dagsarkiv: søndag, 1. december 2024, 21:45

Lille rund lilla med sølveffekt hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne lille runde lilla med sølveffekt hæklet gavepose med to snorer …

2024/12/01/2801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 33 gram lilla med sølveffekt ( farvenummer 22490 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Dagens næste opgave …


Hverdagen.

… af den lidt mere fornuftige samt praktisk slags bliver at rydde op samt sortere i alt det her …

2024/12/01/2301.jpg

… for det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg gemmer alle de hæklede gaveposer, da de jo kan genbruges i stort set det uendelige.

Dertil kommer, at papiret skal i containeren til papir, så rent faktisk er det jo stort set kun det kulørte gavebånd, der skal smides ud, og det skal i containeren til dagrenovationen, da det tilhører kategorien “småt og brændbart”, der også bliver kaldt for “restaffald”.

Dagens høst


Hverdagen.

Da min elskede Skat havde spist frokost, gik han i gang med at åbne alle sine mange spændende fødselsdagsgaver samt læse sine fødselsdagskort og da han har det lige som mig, for jeg kan også godt lide at bruge lidt tid på at pakke ud, kigge på pakkens indhold samt måske prøve det, før der bliver taget hul på den næste pakke, så tog det ham næsten en halv times tid, før han havde fået det hele pakket ud og stillet det over på spisebordet, så han kunne få et overblik over dagens høst …

2024/12/01/2201.jpg

… der er godt nok også mange spændende ting imellem hans gaver og jeg tror eller rettere jeg ved, at han blev rigtigt glad for det alt sammen.

Herfra skal der lyde et rigtigt stort tak til alle jer, der på den ene eller anden måde har været med til at fejre samt huske min elskede Skats fødselsdag i dag.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 336. og 31. sidste samt både december måneds og vinterens allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets 23. samt næstsidste Formel 1 løb, så siden klokken 15:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets 23. samt næstsidste Formel 1 løb, der køres på Lusail International Circuit i Qatar, først klokken 17:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 29 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Rapt post


Hverdagen, Ænder.

Da jeg for nogle ganske få minutter tids siden gik forbi hylden, hvorpå min lille postkasse står, opdagede jeg, at den havde rest sit lille flag …

2024/12/01/0201.jpg

… hvilket skyldes, at denne super seje lille søde rappe størrelse …

2024/12/01/0202.jpg

… på en eller anden måde og højst sandsynlig med min elskede Skats hjalp havde forvildet sig ind i den.