Dagsarkiv: søndag, 8. december 2024, 15:45

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 343. og 24. sidste samt både december måneds og vinterens ottende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets 24. samt allersidste Formel 1 løb, så siden klokken 12:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets 24. samt allersidste Formel 1 løb, der køres på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi, først klokken 14:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 343. og 24. sidste samt både december måneds og vinterens ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 30 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Rapt post


Hverdagen, Ænder.

Da jeg for nogle ganske få minutter tids siden gik forbi hylden, hvorpå min lille postkasse står, opdagede jeg, at den havde rest sit lille flag …

2024/12/08/0101.jpg

… hvilket skyldes, at denne super seje lille søde rappe størrelse …

2024/12/08/0102.jpg

… på en eller anden måde og højst sandsynlig med min elskede Skats hjalp havde forvildet sig ind i den.

Vor Frue dag – Marias undfangelsesdag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias undfangelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. december støder vi så for syvende samt allersidste gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære så blev Jomfru Maria jo gravid uden en mands hjælp dertil. Eller rettere skrevet ifølge en kirkebeslutning, der blev taget i år 1439, blev Jomfru Maria gravid med Helligåndens hjælp.

I dag er det Jomfru Marias egen undfangelse, der bliver mærkeret, og den falder lige præcist ni måneder før hendes fødselsdag.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets syvende samt allersidste Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne to af disse fire små gaver …

2024/12/08/0001.jpg

… for den ene af dem er den ottende gave i årets pakkekalender fra min elskede Skat og den anden af dem er den ottende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
De to gaver, jeg ikke må åbne, er den anden gave i årets adventskalender samt den ottende gave i årets pakkekalender til min elskede Skat fra mig.