… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 6,2 kilometer.
… årets 351. og sekstende sidste samt både december måneds og vinterens sekstende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Anne Holts krimi “Inger Johanne Vik – Bind 2 – Det som aldrig sker” …
… jeg har lånt af Wivi og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
… årets 351. og sekstende sidste samt både december måneds og vinterens sekstende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tæt, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
Nu er det 4 år, 31 uger samt 4 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tæt, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Dagens pakkekalendergave …
… fra min elskede Skat indeholdte en lille hvid gummi badeand …
… der har lagt en lidt atypisk makeup.
Så er det endnu en gang blevet mandag morgen og dermed er vi endnu en gang nået til en ugens allerførste arbejdsdag i hvert fald for min elskede Skats og mit vedkommen.
Endnu en gang sidder jeg foran min computer, imens jeg skriver et lille indlæg på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog samtidigt med jeg spiser min morgenmad samt drikker min morgenthe og endnu en gang fundere jeg over, hvor ufattelig hurtigt tiden den simpelthen bare flyver af sted.
Tag nu for eksempel bare i dag altså mandag den 16. december 2024, der både er den midterste dag i indeværende måned samt den tredje mandag, den midterste mandag samt den tredjesidste mandag i december måned 2024.
Det betyder så også, at der nu kun er lige præcist otte dage til, det er juleaften, samt er der kun er lidt over to ugers tid til, vi tager hul på et helt nyt og forhåbentligt rigtigt godt samt lykkebringende kalenderår.
Når man sidder og ser fremad i sin kalender, så føles en eller to ugers tid som meget lang tid, men når man sidder og tænker tilbage, så føles et eller to års tid som meget kort tid.
For eksempel kan jeg ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist femten hele års tid siden, jeg fik at vide, hvorfor det var begyndt at gøre ondt hver gang jeg gik eller på anden måde støttede på min højre hæl, for på grund af min svage højre ankel, var min højre hælpude punkteret. Min højre hælpude er godt nok hel rask nu eller rettere så rask, som den kan blive, men desværre er min højre ankel stadigvæk svag og når jeg går lidt for langt eller lidt for længe, så får jeg stadigvæk ondt i min højre hæl.
Jeg kan heller ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist seksten hele års tid siden, jeg skrevet dette på min blog, men den var altså god nok, for det var virkeligt et lille jordskælv, jeg lige havde oplevet.
Jeg kan slet ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist seksten hele år og seks mindst lige så hele måneders tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, jeg stadigvæk på ingen som helst måde har fortrudt !!!
Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg meget langt fra er den eneste, der føler, at tiden simpelthen bare går alt for hurtigt, for det er næsten lige meget hvem, jeg taler med, så giver de faktisk udtryk for lige præcist det samme.
Bonusinformation …
Imens jeg boede i Herlev og jeg arbejde hos den lille lokale købmand, var der en af butikkens meget faste daglige kunder, der fortalte mig “at jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden” og hvis det er rigtigt, så er jeg godt nok allerede blevet meget meget gammel !
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka ti grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med elve meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold samt våd vinterdag.