Dagsarkiv: torsdag, 19. december 2024, 15:45

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 354. og trettende sidste samt både december måneds og vinterens nittende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har jeg lige hentet tre pakker fra AliExpress hos Kiosken i Bakkegården, så lige så snart jeg har spist frokost, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 354. og trettende sidste samt både december måneds og vinterens nittende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år samt 32 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En kølig samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fre meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en våd vinterdag.

Nedtællingen forsætter lidt endnu …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i morgen, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores tolv dage lange juleferie, hvilket vil sige, at vi holder juleferie fra og med i overmorgen lørdag den 21. december 2024 samt til og med onsdag den 1. januar 2025.

Det vil helt sikkert bliver dejligt med ikke mindre end tolv sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grad glæder os til årets kombineret jule- og nytårsferie.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne to af disse tre små gaver …

2024/12/19/0001.jpg

… for den ene af dem er den nittende gave i årets pakkekalender fra min elskede Skat og den anden af dem er den nittende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den nittende gave i årets pakkekalender til min elskede Skat fra mig.