Dagsarkiv: fredag, 20. december 2024, 18:00

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend samt vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Måske lidt længere jule- og nytårsferie


Hverdagen.

Inden min elskede Skat gik fra sit arbejde og han dermed tog hul sit tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie, talte han lidt sammen med sin afdelingsleder, der forslog, at min Skat forlængere sin ferie med to dage, sådant at han i stedet for at starter op på arbejdet efter ferien torsdag den 2. januar 2025 først gør det mandag den 6. januar 2025.

Da min Skat ikke lige i løbet af et minuts tid kunne beslutte sig, blev de enige om, at de skrives ved imellem jule og nytår, så måske bliver vores kombineret jule- og nytårsferie forlænget med fire dage.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 32 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En blæsende kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fire grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med otte meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kold samt solrig vinterdag.

Nedtællingen er næsten slut …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i dag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores tolv dage lange juleferie, hvilket vil sige, at vi holder juleferie fra og med i morgen lørdag den 21. december 2024 samt til og med onsdag den 1. januar 2025.

Det vil helt sikkert bliver dejligt med ikke mindre end tolv sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grad glæder os til årets kombineret jule- og nytårsferie.