… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

… for resten af indeværende dag, uge og julen samt resten af vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie, at min elskede Skat lige er godt i seng, da han er sløj, mega træt samt uoplagt.

For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Da man efter min mening ikke kan forvente, at andre gør noget, man ikke selv gør, ringede jeg derfor i formiddags til en ekskollega, for at ønske hende en rigtigt glæde jul og et både godt samt lykkebringende nyt år, da det efterhånden var ved at to ugers tid siden, jeg sidst har talt med hende og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist ti minutter samt 54 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der i meget grove træk er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.

Vores lille bil fyldte atten år på november måneds tredjesidste dag og derfor har den lige været til sit ottende periodiske syn, da den jo desværre kun blev delvis godkendt til sit syvende periodiske syn. Til al held og ganske som min elskede Skat og jeg havde forventet det, så blev den godkendt helt uden nogen som helst former for bemærkninger.

De periodiske syn blev jo officielt indført for at finde alle de biler, der er i så dårlig stand, at de er mere eller mindre dødsensfarlige i trafikken både for deres chauffører og passer samt medtrafikanter, men i bund og grund er de periodiske syn bare endnu en måde at hive penge ud af lommerne på bilejerne, for dagens periodiske syn tog under fem minutter og det, der tog længst tid, var at få lov til at betale de 310,00 kroner inklusiv diverse gebyrer samt moms, det kostede.