Dagsarkiv: onsdag, 25. december 2024, 7:45

Dagens allerførste opgave – Del 2


Hverdagen.

Da jeg var færdig med at rydde op og sortere i alt det, der lå på gulvet imellem vores to sofaer og sofabordet, viste det sig, at det, der skal puttes i containeren til restaffald, da det tilhører kategorien “småt og brændbart”, kom til at fylde så meget …

2024/12/25/0601.jpg

… eller nok rettere så lidt.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 32 uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Dagens allerførste opgave


Hverdagen.

Endnu en gang kan jeg blot konstatere, at det da godt nok er helt vildt imponerende, så meget sådant noget indpakningspapir med meget mere kan fylde, for så mange julegaver fik min elskede Skat og jeg vel heller ikke i går eller gjorde vi virkeligt ?

Så jeg ved udemærket godt, hvad dagens allerførste opgave af den lidt mere praktiske slags kommer til at blive i dag, for jeg vil starte dagen med at rydde op i alt det, der stadigvæk ligger på gulvet imellem vores to sofaer og sofabordet …

2024/12/25/0501.jpg

… derefter vil jeg danne mig et overblik over alle vores skønne julegaver, der lige nu ligger på spisebordet …

2024/12/25/0502.jpg

… måske skal jeg bare starte dagen med at tømme skålene med konfekt …

2024/12/25/0503.jpg

… så er det overstået.

😉

Derefter kan jeg jo så gå i gang med at putte alle vores mange dejlige julegaver på plads efterhånden som jeg har fået fotograferet mine egne af slagens, så jeg kan komme til at skrive et lille indlæg om årets høst af julegaver på min blog.
 
 
Bonusinformation …
Med hensyn til al emballagen fra min elskede Skats og mine julegaver så skal det ikke bare lige smides ud, da alle de hæklede og syede gaveposer bliver lagt ned i nogle plastikbokse, da de jo sangens kan bruges igen og igen. Det samme kan de kulørte papirposer samt papæsker.

Dertil kommer, at jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det lige præcist hvad du har løst til – at jeg klipper de reelle stykker julegavepapir fra de stykker julegavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til at pakke de små af de gaver ind i, vi selv skal give væk i næste års advent- og pakkekalendere. På den måde sparer jeg, hvad der svarer til cirka et par tre fire meter julegavepapir hvert år og det er vel også værd at tage med ?

Dertil kommer også, at papemballagen skal i containeren til pap, det vil siges, nogle af de små papæsker bliver gemt, så jeg selv kan bruge dem til at pakke diverse små advent-, jule- samt kalendergaver ned i. Nogle af til-og-fra-kortene plejer jeg at gemme, for hvorfor skal min elskede Skat og jeg skrive nye af slagens til hinanden hvert år, når vi godt kan genbruge dem fra sidste år ?

Resten af til-og-fra-kortene skal i containeren med papir. Så rent faktisk er det jo stort set kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til restaffald, da de tilhører kategorien “småt og brændbart”.

Indholdet af dagens rappe pakkekalendergave – Del 25


Hverdagen, Ænder.

Det siges: “at man kan vende sig til meget” og især når det er noget godt som for eksempel det der med at man starter dagen med at åbne en lille gavepose.

🙂

Jeg er da også allerede kommet så godt ind i den rigtige hyggelige vane med det lille ekstra morgenritual, der hedder åbningen af dagens pakkekalendergavepose, at jeg her til morgen som noget af det allermest naturligste i hele verden gik hen til snoren, hvorpå alle mine pakkekalendergaveposer har hængt, for at tage dagens gavepose, men hvad er nu det for noget …

2024/12/25/0301.jpg

… alle gaveposerne er tomme eller retter der eneste, der er i dem, er den hvide satinsnor, der har være båndet rund om dem, det vil altså sige, at der ikke er nogen rap gave til mig i dag … VRÆL !!!

Rapt post


Hverdagen, Ænder.

Da jeg for nogle ganske få minutter tids siden gik forbi hylden, hvorpå min lille postkasse står, opdagede jeg, at den havde rest sit lille flag …

2024/12/25/0101.jpg

… hvilket skyldes, at denne lille søde rappe størrelse …

2024/12/25/0102.jpg

… på en eller anden måde og højst sandsynlig med min elskede Skats hjalp havde forvildet sig ind i den.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var ikke kun de fire første dage af vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie sørme allerede vel overstået, men stort set også hele indeværende år for rent faktisk er der kun seks døgn, atten timer samt tre kvarters tid til, vi tager hul på år 2025 og personligt håber jeg, at det nye år bliver et rigtigt godt et af slagsen samt at det vil bringe os alle sammen masser af glade og lyse timer sammen med alle dem, der står os nær.