Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu var det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed var det lige før, vi kunne tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min elskede Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første seks dage af vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie dermed allerede er brugt helt op.

Nu er det fire år samt 33 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.