Nu er det 4 år, 34 uger samt 4 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

… og oven i købet dette års allerførste af slagsen. sneen vælter forsat ned, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med ni meter i sekundet.

Så er stilen altså lige som allerede lagt … det er januar, det er koldt, det er mørkt og det er vådt i hvert fald udenfor. Måske skulle man bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen er vendt tilbage ?

Lige nu knogler min elskede Skat for allerførste gang i år på sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der er tilbage på jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum forsætte med at være hele indeværende år.

Lige som min Skat allerede er gået i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så er jeg også allerede gået i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet har jeg nået at sortere bunkerne med vasketøj eller i hvert fald dem af dem, der lå i vores vasketøjskurve, for de har virkeligt brugt vores seksten dage lange kombinerede jule- og nytårsferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, så jeg ved 7:00 tiden kan sætte vaskemaskinen i gang med dagens første opgave, men før jeg for alvor går i gang med dagens mange forskellige opgaver, vil jeg altså lige have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu helt afsluttet kombinerede jule- og nytårsferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores seksten dage lange kombinerede jule- og nytårsferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt op.

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der “kun” er fem hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde et par fridage i forbindelse med vores lille bil skal til anti-rust-behandling. Den første fridag på grund af en af de såkaldt skæve helligdage får vi først den 17. april, hvor det er Skærtorsdag, men hvis vi er meget heldige, får min Skat mulighed for at holde fri eller i hvert fald arbejde hjemmefra i de tre dage før påske.

Der er godt nok alt for lang tid til vores sommerferie, der for øvrigt endnu ikke er planlagt, begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god kombineret jule- og nytårsferie også selv om min Skat og jag desværre ikke lige frem har været på toppen sådant rent energimæssigt, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået langt de fleste af alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på “bare” at være kærester.

Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste seksten dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: “Jeg elsker dig !”.

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Konger, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige Tre Konger eller trettende dag jul, som man sagde i det gamle danske bondesamfund, det vil altså sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved en kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor havde han meget mørk hud, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

Helt frem til cirka år 1890 drog der på Hellige Tre Kongers dag et efter vores nutidigt opfattelse ret så sælsomt optog igennem landsbyerne …

Forrest gik de tre hellige konger og Balthazar var sværtet helt sort i ansigtet samt på hænderne ved hjælp af kul. Alle kongerne var iklædt lange hvide bomuldsskjorter over deres normale tøj, på hovedet bar de en spids hue, der var overstrøget med kulørte glasperler, kulørte bånd samt guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt tregrenet stearinlys, det såkaldte kongelys.

Efter kongerne fulgte et mindre følge bestående af en lille hest, hvorpå der sad en køn bondepige, der skulle forstille at være Jomfru Maria. Hun bar en lille sivvugge med en dukke, der skulle forstille Jesus barnet. Ved hendes side gik en bondedreng, der skulle forestille Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene, det vil sige Simeon og Anna, samt alle kongernes svende.

En naragtigt påklædt figur bagerst i optoget skulle forestille Judas og han bar en pengekat ( læs: en pung ).

Alle børnene i hele landsbyen var lidt bange for dette optog, men ventede dog alligevel med stor spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt nok især den sortsværtede Balthazar, for så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se på den tid.

Optoget drog hele landsbyen rundt, og overalt, hvor det kom frem, skænkede husbonden brændevin for majestæterne, og husmoderen lagde en lille skærv i Judas pengekat. Når gaverne var vel modtaget, istemte alle som en i optoget en gammel vise, der lyder som følgende …

“God dag, god dag, både mand og kvind, husbod med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår, fra al ulykke eder Gud bevår”.

Lige som bonden Hellig Tre Kongers aften kunne få et varslet angående året høst af bønner og ærter, kunne han på Hellig Tre Kongers dag få et varsel om året høst, for Hellig Tre Kongers tø er bedre end 100 læs hø.

Hellige Tre Konger var som allerede nævnt julens allersidste officielle helligdag, men nogle prøvede på at strække højtiden endnu længere, ved at synge følgende vers …

“Ved kørmisse knude, er julen ude, men ingen kan laste den, der holder jul til faste”.

Mange steder den dag i dag holder man fast ved julen i hvert fald lige til og med Hellige Tre Konger, samt at al julepynten inklusiv juletræet derfor først bliver pakket væk den 6. januar eller dagen efter.

Apropos kørmisse … så har den ingen bestemt dato og den har slet intet med Kyndelmisse at gøre. Oprindeligt blev kørmisse også kaldt for brokkemisse eller bryggemisse og på landet var kørmisse simpelthen den dag, hvor man spiste alle levningerne af flæsk og kød fra julens mange helligdage. Alt dette flæsk samt kød blev så skrået ud i små blokke eller som vi nok vil skrive det i dag i tern og derefter blev det brugt til en salgs hachis, der er en sammenkogt ret med sovs, hvor kødet er findelt lige som i for eksempel millionbøf.