Dagsarkiv: lørdag, 18. januar 2025, 21:45

Lille bitte rund lysegrå hæklet taske med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille bitte runde lysegrå taske med to snorer …

2025/01/18/0601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 13 gram lysegråt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram fra Rema 1000 samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje lørdag samt dermed også den tredje fridag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe først mine 3.500 meter, hvorefter min Skat løb 3,5 kilometer samt høre “Fonk ! Det er lørdag”.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lillebitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Coop 365 Discount i Østervangs Centret, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, putte dagrenovation, metal, papir og plastik i de relevante containere for Lissi, hente en pakke hos pakkeboksen på Rabalderstræde i Musicon, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka ti minutter og med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… rugbrødsboller …

2025/01/18/0501.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af blommecherrytomater og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

2025/01/18/0502.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 49. og januar måned samt dermed også indeværende års attende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.

Dagens sold


Hverdagen, Sold.

Den pakke, jeg hentede hos pakkeboksen på Rabalderstræde i Musicon, viste sig at indeholde en plastik figur med Anders And …

2025/01/18/0301.jpg

… der står foran årets juletræ, en plastik figur med Fedtmule …

2025/01/18/0302.jpg

… der løber på skøjter, en plastik figur med Mickey Mouse …

2025/01/18/0303.jpg

… der holder en pakke, en plastik figur med Minnie Mouse …

2025/01/18/0304.jpg

… der holder en stor bolchestok, en plastik figur med Mickey Mouse og Minnie Mouse …

2025/01/18/0305.jpg

… der holder en stor pakke, samt en plastik figur med Pluto …

2025/01/18/0306.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos Haiya toy Store og inklusiv porto kostede de 114,48 kroner, hvilket vil sige 19,08 kroner per styk.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2025/01/18/0201.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på syv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på 3,5 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2025/01/18/0101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 3.500 meter samme med min Skat.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 49. og januar måned samt dermed også indeværende års attende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.