Dagsarkiv: mandag, 27. januar 2025, 21:45

Rund lyseblå hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde lyseblå hæklet gavepose med to snorer …

2025/01/27/0601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har kun brugt et nøgle lyseblåt ( farvenummer 1440 ) Mayflower Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde mandag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 3.700 meter, hvorefter han løb 3,7 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 68 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdig med den igangværende bog, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem kvarter og med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 58. og januar måned samt dermed også indeværende års 27. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 7,4 kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret mandagstur på 3,7 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2025/01/27/0401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 3.700 meter samme med min Skat.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Anna Janssons krimi “Maria Wern – Bind 1 – Stum sidder guden” …

2025/01/27/0201.jpg

jeg købte i tirsdags og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.