Dagsarkiv: onsdag, 29. januar 2025, 21:45

Rund blå hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde blå hæklet gavepose med to snorer …

2025/01/29/1101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har kun brugt et nøgle blåt ( farvenummer 563 ) Mayflower Cotton 8/4 ( 100% bom- uld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte onsdag samt dermed også den attende hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 3.700 meter, hvorefter han løb 3,7 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 20 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plas- tik i de relevante containere, hente en pakke i pakkeboksen på Musicon, handle ind hos Coop 365 Discount og hente tre pakker i pakkeboksen i Østervangs Centret, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka 35 minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at vakse og tørre ni plastikbokse.

Da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev af den helt hurtige slags, så derfor fik min elskede Skat

2025/01/29/1001.jpg

… to rugbrødsboller med silkeskrået kogt kalkunbryst samt kogt kyllingebryst med et straf af chili og jeg fik …

2025/01/29/1002.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt en hakkebøf, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Årets tolvte ups !


Hobby, Hverdagen, Sold.

I den tredje af de tre pakker, jeg hentede i pakkeboksen ved Coop 365 Discount i Østervangs Centret, fandt jeg denne plastik tang …

2025/01/29/0901.jpg

… der skal bruges til montering af sikkerhedssnuder og sikkerhedsøjne, jeg via AliExpress har købt hos Manual Tools Store og inklusiv porto kostede den 15,60 kroner.

Dagens sold – Del 3


Hverdagen, Sold.

I den anden af de tre pakker, jeg hentede i pakkeboksen ved Coop 365 Discount i Østervangs Centret, fandt jeg denne akryl skildpadde …

2025/01/29/0801.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos Cheeredparty Store og inklusiv porto kostede den 9,02 kroner.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen, Skildpadder, Sold.

I den første af de tre pakker, jeg hentede i pakkeboksen ved Coop 365 Discount i Østervangs Centret, fandt jeg denne klare grønne skildpadde-formet plastik æske …

2025/01/29/0701.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos A Treasure Trove Of Homes Store og inklusiv porto kostede den 43,63 kroner.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har jeg lige hentet tre pakker fra AliExpress i pakkeboksen ved Coop 365 Discount i Østervangs Centret, så lige så snart jeg har strøget alt det nyvasket tøj samt puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Dagens sold


Hverdagen, Sold.

Den pakke, jeg hentede hos pakkeboksen på Rabalderstræde i Musicon, viste sig at indeholde seks forskellige flade akryl udgaver af Grinchen som barn …

2025/01/29/0601.jpg

2025/01/29/0602.jpg

2025/01/29/0603.jpg

2025/01/29/0604.jpg

2025/01/29/0605.jpg

2025/01/29/0606.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos Cheeredparty Store og inklusiv porto kostede det 71,52 kroner, hvilket vil sige 11,92 kroner per styk.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 7,4 kilometer.