Månedsarkiv: januar 2025

Vundet op


Garn, Hverdagen.

Igen i dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af et nøgle maleret lilla ( farvenummer 20 ) Rainbow Cotton Melange Edition 8/4 ( 100% bom- uld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2025/01/29/0101.jpg

… der skal bruges til en rund hæklet gavepose.

Mit nytårsny ønske …


Hverdagen, Årets gang.

… er 100% identisk med mit nytårsforsæt, men da de fire ønsker for indværende år alle som en er noget, jeg ikke rigtigt har nogen som helst form for indflydelse på, vil jeg her love mig selv noget, jeg rent faktisk har indflydelse på og som derfor måske også bliver opfyldt.

Mit allerførste løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at læse mindst tolv bøger altså i gennemsnit en bog om måneden, men de skal alle som en læses fordi jeg har løst til at læse dem og ikke fordi jeg bliver skadet eller syg, så jeg ikke kan foretage mig ret meget andet end at læse.

Mit andet løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at fremstille mindst seks af alle mine mange meget forskellige hobby- samt hæklekit altså i gennemsnit et færdigfremstillet hobby- eller hæklekit hver anden måned.

Mit tredje løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at brodere mindst tre projekter altså i gennemsnit et hver fjerde måned og da mange af de broderikit, jeg har liggende, kan broderes på et par tre aftner, så burde også dette løfte være til at overhold.

Mit fjerde løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at finde min symaskine og som minimum nå at aflive bunken med reparationstøj. Jeg ved udemærket godt, hvor min symaskine befinder sig, men jeg skal havde ryddet op samt sortere i en hel masse ting, der står foran den, før jeg kan få fat på den samt dermed også komme til at bruge den.

Dertil kommer, at jeg i løbet af indeværende år vil prøve på at få styr på alle mine mange hobby- og håndarbejdsblade og bøger, for lige nu befinder de sig både i arbejdsværelset, i soveværelset, i stuen samt i de fire lejet rum hos Shurgard, og jeg kan som reglen aldrig finde lige præcist det blad eller den bog, jeg har i tankerne, når jeg gerne vil i gang med at fremstille noget fra det eller den.

Nytårsny


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsny, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

Årets allerførste nymåne bliver kaldt for Nytårsny og i år falder den så i dag, hvor Månen klokken lige præcist 13:37 er allermindst synlig på himlen og bagefter er den så igen tiltagende altså på vej til at blive fuld.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er alle nymåner magiske og derfor må årets allerførste nymåne altså Nytårsny være ekstra magisk. Man mente, at Nytårsny er den af årets nymåner, der går højest i sky og dybest i dy, hvilket skyldes, at den falder på det tidspunkt i midvinterens hjerte, hvor frosten som oftest går dybest i jorden og himlen er klarest.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er det derfor meget vigtigt, hvor man befinder sig, hvem man er sammen med og især hvad man gør samt holder, når man ser årets allerførste nymåne.

For eksempel må man ikke stå under et tag altså befinde sig indendørs, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, for så kommer man til at lide af hovedpine resten af året. På Bogø mente man, at hvis man står under et tagskæg, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, så dør man inden året er gået.

Hvis man står op, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at blive boende det nuværende sted resten af året, kommer man derimod til at få øje på årets allerførste nymåne, imens man går eller køre, så er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at flytte til et nyt sted i løbet af indeværende år.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bonde samfund så kan årets allerførste nymåne altså Nytårsny hjælpe en med at få lidt indflydelse på, hvordan det nye år bliver, hvis man tager et stykke brød i den ene hånd samt en mønt i den anden hånd og gå udenfor, hvor man så skal stille sig og se op mod den nye måne, imens man tre gange siger: “Nytårsny, lad mig aldrig i dette år have mindre, end hvad jeg nu har hos mig!”, for så kommer man ikke til at mangler penge eller sulte i resten af det nye år, hvilket jo især den gang var meget vigtigt, da hele hustanden altså både mennesker og dyrs overlevelse jo kom an på, hvordan årets høst blev.

I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng ved Nytårsny, gjorde de unge piger næsten det samme, som de havde gjort Hellig Tre Kongers nat, for inden de gik i seng, gik de udenfor, hvor de stillede sig at se op mod den nye måne, imens de sagde dette vers …

“God aften, god aften, du hellige ny,
for mig skinner du nu så dejlig,
er der nogen i verden, der er født og båren
og også kåren til min ægtemage,
da lad ham i denne nat stande udenfor
min seng udi drømme”.

Som allerede skrevet så mente man i det gamle danske bondesamfund, at alle nymåner er magiske samt at hvis man skal starte på noget nyt, så vil det være mest sandsynligt, at det lykkedes, hvis det bliver starte ved nymåne, så derfor mente man også, at det ville være endnu bedre at starte på noget nyt ved Nytårsny. Den gang var det dog ikke så meget noget, man lovede sig selv at gøre, men mere noget man håbede på ville eller ikke ville ske i løbet at det nye år.

Man ved ikke helt med sikkerhed, hvornår Nytårsnys bønner og ønsker blev erstattet af traditionen med nytårsforsætter, der for langt de fleste vedkomme nok allerede er blevet droppet igen, men måske skyldes det, at de var alt for omfattende eller også at de blev startet for tidligt altså før Nytårsny.

Sankt Valerius dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valerius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Valerius dag og ifølge legende var han omkring år 300 biskop i Saragossa i det nordøstlige Spanien. Biskop Valerius stammede desværre så voldsomt, at hans menighed ikke gad at bruge tid på at høre på ham og derfor lod han sin diakon Vincent, der jo blev mindet den 22. januar, holde sine prædikener.

Den daværende romerske guvernør, der var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne, gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen samt især dens tilhængere og han befalede derfor at både biskop Valerius og hans diakon Vincent skulle arresteres.

Vincent blev udsat for de allermest grusomste former for totur, før han led martyrdød, men biskop Valerius blev derimod kun forvist til Anet vest for Paris, hvor han senere døde. Nogle beretninger påstår dog, at han senere vendte tilbage til Saragossa, hvor han forsatte sit virke som biskop, og ifølge nogle kilder skulle han derfor senere have lidt martyrdøden.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Valerius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kold samt tåget morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at falde til plus cirka fem grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give os en kedelig, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde tirsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 31 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plas- tik i de relevante containere, handle ind hos Coop 365 Discount i Østervangs Centret, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, putte dagrenovation, metal, papir og plastik i de relevante containere for Lissi, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Dansk Røde Kors i Ro´s Have, hvor jeg købte seks bøger, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Bog & Ide, hvor jeg købte to bøger, Føtex, hvor jeg købte tre bøger, og Normal, hvor jeg foretog årets elvte ups, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en time, med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka et kvarter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… rugbrødsboller …

2025/01/28/4601.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af blommecherrytomater og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

2025/01/28/4602.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.