Nu er det fire år, 42 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

I dag er det fredag den 28. februar 2025 og dermed er vi så nået til den så absolute allersidste dag i februar måned 2025 samt hvad der i hvert fald ifølge kalenderen vil være den så absolute allersidste dag i denne vinter, men jeg har godt nok min tvivl med hensyn til, om foråret nu også sådant for alvor kommer til at starte i morgen, for selv om udendørstemperaturen lige nu er plus cirka to grader her i Roskilde og de helt små meget tidligere forårsbebuder i form af både dorothealiljer, erantisser, krokusser og vintergækker allerede er sprunget ud, så ved jeg desværre af bitter erfaring, at det sangens kan blive frostvejr igen både i marts og april måned, lige som de begge to også kan komme til at byde på masser af sne, slud og regn.