… februar måned syvende, indeværende års 38. og vinterens 69. samt 22. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Karen Inge Nielsens krimi “En grænselandskrimi – Bind 2 – Dødedansen” …
… jeg købte den 12. oktober sidste år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
Nu er det fire år, 39 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… fundet ud af, hvor mange indlæg, jeg gerne ville have haft nået skrive på min blog i løbet af januar 2025, hvilket endte med at blive til 729 indlæg, og da jeg kun nåede at skrive 624 indlæg i løbet af sidste måned, betyder det, at jeg mangler at skrive 105 indlæg fra sidste måned, altså cirka en syvende del af alle de indlæg jeg gerne ville have haft nået at skrive i løbet af sidste måned.
… får min elskede Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, og havde vi haft mulighed for at holde vinterferie i år, havde vi under inden som helst omstændigheder lagt den i uge 7 eller uge 8, der jo er de to uger, hvori skolerne normalt lægger deres vinterferie.
For i dag, når stort set alle byens skolesøgende lige fra de små i børnehavekassen til de store på det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets vinterferie, og for rigtigt mange vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.
Allerede fra i eftermiddag af står diverse former for handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde vinterferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.
På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange vinterferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig halvt ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.
Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.
Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rullepølse.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus fem grader.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd vinterdag.
… allerede nået til år 2025s 38. dag samt sjette fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets sjette weekend samt kun 46 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.
Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.