Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:03 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:03 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets lukkede vindue.
Da jeg fotograferede dagens allerførste spæde solstråler over Holbækmotor- vejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:57 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede dagens allerførste spæde solstråler over Holbækmotor- vejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:57 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:56 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets lukkede vindue.
Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Holbækmo- torvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:51 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Holbækmo- torvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:50 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:50 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets lukkede vindue.
Nu er det fire år, 40 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor himlen er hel klar, udendørstemperaturen er minus cirka otte grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.