Dagsarkiv: mandag, 17. februar 2025, 5:30

En ishamrende kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka otte grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til minus cirka syv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus fem grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kold samt solrig vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets syvende weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er otte hele arbejdsuger altså i alt kun 40 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.