Årets syvende tirsdag samt dermed også den 32. hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 28 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plas- tik i de relevante containere, handle ind hos Danske Røde Kors, hvor jeg købte tre bøger, og Rema 1000, hvor jeg foretog årets nittende ups, i Ro´s Have, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Bog & ide, Føtex, hvor jeg foretog årets tyvende ups, Normal og Søstrene Grenes, handle ind hos Super Brugsen i Algade, RiLa Stof & Design i Skomagergade, hvor jeg foretog årets 21. ups, Kiosken i Peberranden, hvor jeg købte det nye nummer af Uncut, samt Føtex i Roskilde Stationscent, hvor jeg bandt andet købte en bog, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, putte dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for Lissi, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.