Dagsarkiv: fredag, 21. februar 2025, 6:45

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

Ajourføring af min blog – Julen 2024 – Julegaver


Garn, Hverdagen, Skildpadder, Ænder.

I forgårs nåede jeg at finde alle de relevante billeder samt klippe, pakke og uploade dem, og i går nåede jeg at skrive, læse korrektur på samt poste følgende tre meget små indlæg …

Torsdag den 26.12.2024 …
Årets julegaver

Fredag den 27.12.2024 …
Vores julegaver

Søndag den 29.12.2024 …
Mine julegaver

… og hvis der stik imod alle former for forventninger fra min side af er bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.

En kold samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus fem grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold samt våd vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2025s 52. dag samt ottende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets ottende weekend samt kun 36 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

En atypisk fredag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min elskede Skat at blive i sin seng, for han hoster mere eller mindre konstant samtidigt med han er mega træt.

Så derfor føler min Skat, at han godt kan tillade sig at tage en sygedag i dag, da han nok vil have bedst af at passe sit helbred i stedet for sit arbejde og han ikke kommer til at smitte sine kollegaer.