Dagsarkiv: fredag, 28. februar 2025, 5:30

En kold samt våd morgen


Hverdagen.

Da jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus ti grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig samt våd vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2025s 59. dag samt niende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets niende weekend samt kun 31 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

En atypisk fredag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min elskede Skat at blive i sin seng, for han er stadigvæk meget snottet samtidigt med han også stadigvæk hoster mere eller mindre konstant samt er mega monster træt med træt på.

Så derfor føler min Skat, at han godt kan tillade sig at tage en sygedag igen i dag, da han nok vil have bedst af at passe sit helbred i stedet for sit arbejde og han ikke kommer til at smitte sine kollegaer.