Månedsarkiv: februar 2025

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned 25., indeværende års 56. og vinterens 87. samt fjerde sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Så har …


Hverdagen.

min elskede Skat været rundt om vores læge, hvor han fik målt sit infektionstal, der var under fem. Så enten er det en eller anden variant af Covid 19, en vinterinfluenza eller et virus, han er ramt af.

Under aller omstændigheden skal hans krop selv bekæmpe det og han fik besked på at tage den med ro samt få så meget søvn som muligt.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… februar måned 25., indeværende års 56. og vinterens 87. samt fjerde sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 41 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende måned, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg både i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse David Garmarks krimi “Walther Brink – Bind 2 – Skyldens pris” …

2025/02/25/0101.jpg

jeg fik den 23. januar i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

En kølig samt våd morgen


Hverdagen.

Da jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka syv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus ti grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig samt våd vinterdag.

En atypisk tirsdag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min elskede Skat at blive i sin seng, for han er stadigvæk meget snottet samtidigt med han også stadigvæk hoster mere eller mindre konstant samt er mega monster træt med træt på.

Så derfor føler min Skat, at han godt kan tillade sig at tage en sygedag igen i dag, da han nok vil have bedst af at passe sit helbred i stedet for sit arbejde og han ikke kommer til at smitte sine kollegaer.