Nu er det fire år, 42 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsriset, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset lige siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse folkelige- samt religiøse traditioner.

En af de religiøse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af de folkelige traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for “drilleskik”, man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene ud af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge “Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have”, lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris magen til dem, vi kender i dag. Disse fastelavnsris er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik samt måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller et lille spil.

… min elskede Skat og jeg endeligt langt om længe kunne flytte sammen her i vores lejlighed i Roskilde. Dermed var det definitivt slut med at have en “hverdagsbolig” i Herlev og en “fritidsbolig” i Roskilde. De sidste par år havde vi nu opholdt os næsten lige meget begge steder og allermest på Holbækmotorvejen, sådant følte vi det i hvert fald selv.

Min elskede Skat jeg elsker dig og jeg håber ikke, at du på nogen som helt måde har fortrudt, at du flyttede sammen med mine “få” ænder og skildpadder samt mig eller retter at du lod mine “få” ænder og skildpadder samt mig flytte ind hos dig. For selv om jeg hele tiden har følt, at vi flyttede sammen i vores lejlighed, så var den jo rent faktisk din lejlighed fra start af, men det var jo så også før, vi gik i gang med at ændre ret så kraftig på dens indretning blandt andet ved at give den et splinternyt køkken samt total renovere arbejdsværelset og soveværelset.

… min svigermor eller Mom, som hun fortrækker at blive kaldt, blev født, så min elskede Skat og jeg har begge to startet dagens arbejde ved computeren med at sende hende en lille fødselsdagshilsen samt ønske hende en rigtigt god dag med masser af spændende gaver, glade minder og solskin sammen med dem, der står hende allernærmest, hvilket vil sige Kathy, Todd samt Zoë.

… eller rettere … i dag starter foråret 2025 i hvert fald ifølge kalenderen.

Her til morgen ligger et kedeligt gråt skydække som en tung dyne over mit område af Roskilde og jeg tvivler på, at foråret nu også sådant for alvor kommer til at starte i dag, da udendørstemperaturen lige nu er minus cirka en grad og vinden blæser med tre meter i sekundet, selv om de helt små tidligere forårsbebuder i form af både erantisser, krokusser samt vintergækker er begyndt at blomstrer, så lover meteorologerne nattefrost i den kommende uges tid.

På den anden side så alene det, at den lyse del af døgnet er begyndt at blive længere og jeg flere gange i løbet af den sidste uge tids har hørt, diverse af kvarteret små fugle synge til den opstående sol hyldest, får mig til at tro på, at foråret nok trods alt er på vej til vores breddegrader også selv om det igen i år ankommer alt for sent samt slet ikke til tiden altså i dag.