… fundet ud af, hvor mange indlæg, jeg gerne ville have haft nået skrive på min blog i løbet af februar 2025, hvilket endte med at blive til 587 indlæg, og da jeg kun nåede at skrive 558 indlæg i løbet af sidste måned, betyder det, at jeg mangler at skrive 29 indlæg fra sidste måned, altså cirka en tyvende del af alle de indlæg jeg gerne ville have haft nået at skrive i løbet af sidste måned.
… er der godt nok rigtigt mange timer til, vi er nået til her hos os, da min elskede Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:45 og klokken 20:15, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftenens menu.
I de sidste seksten års tid har der været en følgeton, der hedder “Aftenens menu …“, her på min blog, da jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først portion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftenens menu blevet lagt ud på min blog.
Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste seksten års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer “at det har vi da lige fået”.
Allerede efter de første par tre måneders tid med “Aftenens menu …“, kunnen vi se, det ikke var helt forkert, når vi selv følte, at der var visse af retterne, vi fik temmeligt tit, for det var der og er der for øvrigt stadigvæk. På den anden side kunne vi også se, at temmeligt tit ikke altid var helt så tit, som vi selv troede, det var.
Der var da også mange retter, vi selv følte, vi fik temmeligt tit, som vi stort set ikke havde nået at få i løbet af de første tre måneders tid med “Aftenens menu …“.
Rent faktisk fandt min Skat og jeg meget hurtigt ud af, at det var ret så sjovt for os, at vi via min blog sådant kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det var siden, vi sidste havde fået den ret, vi havde sat os for, vi skulle have igen, og derfor endte det med, at Aftenens menu … blev til et fast stort set dagligt indslag på min blog og det vil det forsætte med at være.
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårs Tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.
Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter Askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …
Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.
Fra år 1542 afholdte man på samme måde ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.
Tamperretten behandlede for øvrigt kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve forbindelsen.
Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med forårs tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på forårs tamperdagen vil vinden blæse det kommende kvartal, men hvis du har kendskab til en eller flere andre varsler, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle danske bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget og det på trods af at hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørsarbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om afterne samt morgnerne efter Sankt Gregorius dag.
Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet jo dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et rigtigt godt kornår.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt bacon.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus ti grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold samt våd forårsdag.