Dagsarkiv: fredag, 14. marts 2025, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets elvte fredag samt dermed også den 50. hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer, bagefter var han til cirka ti minutters træning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en fredag med svimmelhed, så derfor har jeg kun nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Coop 365 Discount i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Lidl og Netto på Holbækvej samt Rema 1000 på Søndre Ringvej, hvor jeg foretog årets 33. ups, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en time og med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at vakse og tørre tre plastikbokse.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… multikerneboller …

2025/03/14/1701.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af blommecherrytomater og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

2025/03/14/1702.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 73. samt både forårets og marts måneds fjortende af slagsen over Køgevej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Årets 33. ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rema 1000 på Søndre Ringvej, lod jeg mig friste til at købe seks mintgrønt ( farvenummer ukendt ) Soft Mohair Look ( 84% akryl, 8% mohair og 8% uld ) med en løbelængde på cirka 270 meter per 50 gram …

2025/03/14/1501.jpg

… der var sat ned fra 20,00 kroner per nøgle til 10,00 kroner per nøgle, samt en brun polyresin kanin …

2025/03/14/1502.jpg

… der kostede 15,00 kroner.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg vasket samt tørret de tre klare 32 liters Plast1 plastikbokse …

2025/03/14/1401.jpg

min elskede Skat og jeg hentede i det ene af vores fire lejet rum hos Shurgard i søndags, så jeg kan komme til putte noget ned i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 44 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.