Selv om det stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så kan jeg lige nu og for kun femte gang i år hører en glad lille solsorte, der meget ihærdigt øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket jeg nyder at lægge ører til, for jeg synes, det er så hyggeligt at lytte til hans fine morgensang.

Det er så endnu et lille bitte nogenlunde helt sikkert tegn på, at selv om udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde lige nu er plus cirka to grader og vinden blæser med fire meter i sekundet, så er det noget så frygtelige længe ventede forår altså småt samt meget langsomt ved at være på vej til vores breddegrader.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tre grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at falde til plus cirka to grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd forårsdag.