Dagsarkiv: lørdag, 15. marts 2025, 21:45

Rund mintgrøn hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde mintgrønne hæklet gavepose med to snorer …

2025/03/15/1601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt et nøgle mintgrønt ( farvenummer 18 ) Bomuld 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets elvte lørdag samt dermed også den nittende fridag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe først mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 1,8 kilometer, se kvalifikationen til ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til den samt høre “Fonk ! Det er lørdag”.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lillebitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Coop 365 Discount i Østervangs Centret, hvor jeg blandt andet købte fire kaniner, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, putte dagrenovation, metal, papir og plastik i de relevante containere for Lissi, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads og tømme hendes postkasse, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg foretog årets 34. ups, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka tyve minutter, pille pynten af det lille juletræ ude på altanen samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2025/03/15/1501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydret stegte strimler af kyllingeinderfilet samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:11 …

2025/03/15/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg pillet alt pynten af det lille juletræ ude på altanen samt putte det samt det, der var købt til det, men som aldrig kom på det, ned et i grønt plastiknet fra Normal …

2025/03/15/1001.jpg

… der kommer til at stå i det ene af vores fire lejet rum hos Shurgard indtil jeg igen skal i gang med at pytte det lille juletræ.

Årets 34. ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej, lod jeg mig friste til at købe ti nøgler blåt ( farvenummer ukendt ) Akrylgarn ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 450 meter per 150 gram …

2025/03/15/0801.jpg

… der var sat ned fra 25,00 kroner per nøgle til 13,00 kroner per nøgle, samt et nøgle sart lysebrunt ( farvenummer ukendt ) …

2025/03/15/0802.jpg

… og to nøgler råhvidt ( farvenummer ukendt ) Soft Mohair Look ( 84% akryl, 8% mohair og 8% uld ) med en løbelængde på cirka 270 meter per 50 gram …

2025/03/15/0803.jpg

… der var sat ned fra 20,00 kroner per nøgle til 10,00 korner per nøgle.