… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Linda Olssons roman “En søster i mit hus” …
… jeg købte den 18. februar i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til de sidste af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
Nu er det 4 år, 44 uger samt 4 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til de sidste af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.
Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:03 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:03 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… årets 76. samt både forårets og marts måneds syttende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:02 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gertruds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Gertruds dag og hun er en belgisk abbedisse fra Nivelles, der ifølge legenden hjælper de døde på deres første nat på vej til skærsilden.
Sankt Gertrud er også de syges samt vejfarendes særlige beskytter og derfor blev hun førhen dyrket meget af blandt andre de omrejsende købmænd fra hansestæderne, der jo som bekendt altid var på farten. I flere byer blev der oprettet Sankt Gertruds gilder, det vil sige en form for sygekasse-loger og disse stod også mange steder for driften af en hel del herberger samt hospitaler.
Der, hvor de største veje førte ind i byen, blev der rigtigt mange stedet bygget små kapeller altså de såkaldte Sankt Gertrud-huse og ved disse blev der opstillede bemalet eller forgyldte træfigurer af Sankt Gertrud. På grund af vejr og vind skallede forgyldningen samt malningen i tidens løb af disse figurer og dette er sandsynligvis baggrunden for mundheldet “glansen er gået af Sankt Gertrud”.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis det ikke bliver stormvejr med slud på Sankt Gertruds dag, så kan man være helt sikkert på, at vinteren er ved at være forbi, for som et gammelt vers sige: “Så længer Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale“. End videre så vil regn på Sankt Gertruds dag giver en meget våd sommer.