Dagsarkiv: mandag, 24. marts 2025, 6:50

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen endnu ikke er stået op, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2025/03/24/0701.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:36 …

2025/03/24/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige midt imellem


Hverdagen, Årets gang.

I dag er det mandag den 24. marts 2025, hvilket vil sige, at det i dag er lige præcist tre hele måneder altså 90 dage siden, det var juleaften, og at der i dag er lige præcist tre hele måneder altså 92 dage til, det er Sankt Hans Dag.

Dermed er der i dag også “kun” ni hele måneder altså 275 dage til, det igen er juleaften, så det er vist ved at være på tide, at man så småt begynder at komme i gang med de allerførste af årets juleforberedelser.

En kold samt delvis stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus ti grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig forårsdag.