Dagsarkiv: fredag, 4. april 2025, 18:00

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Dagens sold – Del 2


Bøger, Hverdagen, Sold, Ænder.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Dansk Røde Kors i Ro´s Have, hvor jeg lod mig friste til at købe denne flotte polyresin and …

2025/04/04/1501.jpg

… der kostede 10,00 kroner, Anna Janssons krimi “Maria Wern – Bind 7 – Fremmed fugl” …

2025/04/04/1502.jpg

… der kostede 25,00 kroner, samt Alberte Windings selvbiografi “Småt brændbart” …

2025/04/04/1503.jpg

… der kostede 25,00 kroner.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 47 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:55 …

2025/04/04/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Sankt Ambrosius dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ambrosius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ambrosius dag og dagen er officiel mindedag for Ambrosius, der blev født i år cirka 340 i Trier i det nuværende Tyskland, han blev udnævnt til biskop i Milano i år 374 og han fungerede som sådant frem til sin død den 4. april 397.

Sankt Ambrosius menes at have været en af de allermest prominente kirkefolk i det fjerde århundrede efter vores tidsregning, hvor kristendommen blev den dominerende religion i Romerriget.

Ifølge legenden så da Ambrosius var barn, havde en bisværm ved en lejlighed suget nektar af hans mund og derfor er hans helgensymbol en bikube.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så slutter vinteren på Sankt Ambrosius dag, men hvis det fryser om natten til Sankt Ambrosius dag, vil det fryse de efterfølgende fyrre nætter.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2025/04/04/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt tre blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.