… over Astersvej klokken lige præcist 6:43 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… over Astersvej klokken lige præcist 6:43 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.
… hvor Solen endnu ikke er stået op, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
Jeg har lige opdaget, at Mini Nikon lige har nået at fotografere lidt over 20.000 billeder, det helt præcise antal er faktisk 20.106 billeder.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt medister, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus ti grader.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig forårsdag.
… og så var årets fjortende weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.
Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er en hele arbejdsuger altså i alt kun fem arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.
… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med på lørdag den 12. april 2025 samt til og med mandag den 21. april 2025.
Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.