Dagsarkiv: søndag, 13. april 2025, 21:45

Stor rund lyserød hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne store runde lyserøde hæklet gavepose med to snorer …

2025/04/13/1201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 95 gram lyserødt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bom- uld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram fra Rema 1000 samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:57 …

2025/04/13/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev af den helt hurtige slags, så derfor fik min elskede Skat

2025/04/13/0701.jpg

… to rugbrødsboller med silkeskrået kogt kalkunbryst samt kogt kyllingebryst med et straf af chili og jeg fik …

2025/04/13/0702.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.

Forkælelse


Hverdagen, Mad.

Min Skat synes, at vi skal forkæles, for det er søndag samt påskeferie, så derfor nyder vi lige nu hver sit lille stykke skildpaddeislagkage …

2025/04/13/0601.jpg

… samtidigt med vi ser ugens Formel 1 løb.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets fjerde Formel 1 løb, så siden klokken 15:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets fjerde Formel 1 løb, der køres på Bahrain International Circuit i Bahrain, først klokken 17:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Fra kaos til orden – Skabet under køkkenvasken


Hverdagen.

Da jeg havde handlet hos Rema 1000 på Køgevej samt putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tog jeg alt ud af skabet under køkkenvasken samt anbragte det på det lange køkkenbord …

2025/04/13/0401.jpg

… så det kunne stå der, imens jeg vaskede og efterfølgende tørrede skabet under køkkenvasken af.

Bagefter ryddede jeg op samt sorterede i alt det, der lige var taget ud af det omtalte skab, plus alt det, der burde stå i det omtalte skabe, men som stod diverse andre steder i vores lille lejlighed, før det hele samt lidt mere blev puttet på plads i skabet under køkkenvasken …

2025/04/13/0402.jpg

… der igen er nogenlunde ryddeligt. Så nu må vi se, hvor lang tid orden kommer til at holde denne gang, da den plejer at varer cirka tre til seks måneders tid.