… hvor tågen så småt er ved at lette, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

Nu er det fire år, 48 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Dagens påskekalendergave …

… fra Heidi indeholdte en lille bitte resin kanin …

… der leder efter nogle gulerødder.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

… for den er den allerførste gave i årets påskekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den anden gave i årets påskekalender til min elskede Skat fra mig og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Blu-Ray, han forhåbentlig ikke har i forvejen.