Dagsarkiv: torsdag, 17. april 2025, 21:45

Lyserød hæklet bøllehat


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne lyserøde hæklet bøllehat til Fenja altså vores forhenværende nabo til venstre side …

2025/04/17/1301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 65 gram lyserødt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bom- uld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram fra Rema 1000 samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sekstende torsdag samt dermed også den sjette samt femte sidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Dertil kommer, at vi har besøgt Wivi, så vi kunne aflevere alt det, vi havde til hende, samt hente alt det, hun havde til os. Før vi kørte hjem, gik vi en dejlig tur igennem et lille skovområde, der ligger tæt på Wivi.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt skifte dæk på vores lille bil og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 57 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, klare indpakningen af elve små gaver, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:56 …

2025/04/17/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2025/04/17/0701.jpg

… rispande ala Peter ( 250 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 250 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er tilsat resten af salaten fra i går og pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Årets allerførste skovtur


Hverdagen.

På vej til Wivi blev min elskede Skat og jeg enige om, at hvis vi kunne nå det, ville vi gå en kort tur i et skovområde, der ligger tæt på det sted, hun bor.

Da vi begge to have taget et kamera med og da vi selvfølgelig ikke kunne lade være med at fotografer, kommer der her tyve billeder af tidligt forårsstemningen i en skov …

2025/04/17/0601.jpg

2025/04/17/0602.jpg

2025/04/17/0603.jpg

2025/04/17/0604.jpg

2025/04/17/0605.jpg

2025/04/17/0606.jpg

2025/04/17/0607.jpg

2025/04/17/0608.jpg

2025/04/17/0609.jpg

2025/04/17/0610.jpg

2025/04/17/0611.jpg

2025/04/17/0612.jpg

2025/04/17/0613.jpg

2025/04/17/0614.jpg

2025/04/17/0615.jpg

2025/04/17/0616.jpg

2025/04/17/0617.jpg

2025/04/17/0618.jpg

2025/04/17/0619.jpg

2025/04/17/0620.jpg

… og så må I selv tænke jer til den hyggelige lyd af fuglesang samt summende bier.

Så kom sommerdækkene på


Hverdagen.

Min Skat og jeg er så tilpas naive, at vi både håber samt tror på, at risikoen for frost, slud og sne endeligt langt om længe er helt overstået for denne gang.

Selvfølgeligt er vi begge to udemærket godt klar over, at der kan komme slud og sne i både slutningen af april måned samt starten af maj måned, det er i hvert fald set flere gange før, samtidigt med at temperaturen sangens kan nå ned til eller lige under frysepunktet i hvert fald om natten, men det bliver forhåbentlig ikke så slemt, at vi ikke kan klare at køre med sommerdæk, der for vores tilfælde rent faktisk er den slags dæk, som mange andre vil kalde for gode helårsdæk.

Så derfor gik min Skat i gang med at skifte bilens …

2025/04/17/0501.jpg

… vinterdæk ud med sommerdæk.

Da min Skat havde taget vinterdækkene af og sat sommerdækkene på, tjekkede han om bilen have motorolie nok samt fyldt sprinklervæske på den, hvorefter han kørte over på tanken. hvor han puttede luft i de fire sommerdæk samt reservedækket og da han kom tilbage, efterspændte han hjulenes møtrikker samt monterende hjulkapslerne og så var den opgave også vel overstået.

Så nu er vores lille bil blevet gjort klar til solskin samt sommer, så lige nu har vi en meget “forkælet” lille bil, der summer af velvære, stående i sin garagen.