Dagsarkiv: mandag, 21. april 2025, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sekstende mandag samt dermed også den tiende samt allersidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 3.400 meter, hvorefter min Skat løb 1,3 kilometer. Bagefter kørte vi til Svogerslev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri samt besøgte Anja, Fenja og Kasper.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt pakke altanens lysende hygge ned og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 58 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Coop 365 Discount i Østervangs Centret, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, tømme hendes postkasse og opvaskemaskine, putte dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for Lissi samt vande alle hendes potteplanter, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka fem minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:51 …

2025/04/21/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køge- vej klokken lige præcist 19:50 …

2025/04/21/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.