Dagsarkiv: mandag, 21. april 2025, 6:45

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen endnu ikke er stået op, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og altid lidt for hjælpsomme Piv

2025/04/21/0301.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Anden Påskedag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et lille beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tiende samt allersidste lille udklip fra og i dag handler det om anden påskedag.

Det var om mandagen, kirken tog en gammel hedensk tradition til sig, i det at man ved at velsigne afgrøderne samt maden, lige som de gamle hedninger gjorde det, ville sikre sig, at det ville blive et rigtigt godt høstår.

I middelalderen blev nylagte æg fint dekoreret, før de blev båret ind i Guds hus til præstens velsignelse.

I det gamle danske bondesamfund blev anden påskedag og tredje påskedag, der i dag ikke længere er en officiel helligdag i Danmark, da Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee i 1770 besluttede, at tredje påskedag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770, mærkeret med kirkegang samt efterfølgende stille sysler.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med både anden og tredje påskedag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Anden påskedag er officiel helligdag i både Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2025s sekstende weekend og de ni første dage af årets ti dage lange påskeferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er der kun en dag tilbage af årets påskeferie, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før min elskede Skat og jeg kan tage hul på den næste weekend.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

2025/04/21/0001.jpg

… for den er den niende gave i årets påskekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den tiende gave i årets påskekalender til min elskede Skat fra mig og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Blu-Ray, han forhåbentlig ikke har i forvejen.