Årets tyvende søndag samt dermed også den fjerde weekend efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:15 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi besøgte Anja, Fenja og Kasper, på hjemvejen handlede vi ind hos Svogerslev Bageri, Meny og Netto i Svogerslev, Kvickly i Hydehøjen samt Lidl på Holbækvej, og da vi kom hjem, hjælpes vi ad med at putte alle nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg afleverede de varer, vi havde købt med for Lissi, samt hjalp hende med at putte dem helt rigtigt på plads og tømte hendes postkasse.
Dertil kommer, at vi har nået at se ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til den, min Skat har blandt blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykker tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.