Nu er det fem år, to uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Urbans dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Urbans dag og dagen er officiel mindedag for Urban, der fra år 222 og frem til han led martyrdøden i år 230 var pave i Rom, imens byen stadigvæk var hedensk.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er Sankt Urbans dag den så absolute allersidste frist for at få vårsæden i jorden, men det skal altså allerhelst være sket inden i dag, da den som sår havre på Urbans tid, får store bælge med intet i.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man har nået at så vintersæden, så kan man i dag så småt begynde at spå om kornhøstens størrelse ligesom Sankt Urbans dag er en rigtigt god dag at plante samt så havevækster.

For øvrigt så hvis det blæser på Sankt Urbans dag varsler det megen storm resten af året.