Dagsarkiv: søndag, 1. juni 2025, 14:15

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets niende Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets niende Formel 1 løb, der køres på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, tre uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

I dag starter sommeren …


Hverdagen, Årets gang.

… i hvert fald ifølge kalenderen, for her til morgen virker det ikke lige frem som om, at vejrguderne har i sinde at berige os med en rigtigt smuk sommerdag i dag, for lige nu prøver Solen på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, er udendørstemperaturen plus cirka fjorten grader og vinder blæser med fire meter i sekundet i vores område af Roskilde samtidigt med at metrologerne hos DMI varsler skybrug i løbet af dagen.

Nedtællingen er næsten begyndt …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på onsdag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores to uger og fire dage altså i alt atten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med på torsdag den 5. juni 2025 samt til og med søndag den 22. juni 2025.