Dagsarkiv: onsdag, 4. juni 2025, 18:00

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg indtil videre meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, tre uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Husk at …


Hverdagen, Oplevelser.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den allerførste af juni måneds fire meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage og i år er det Henrik Denman, Gorm Bruun Hansen og Kaj V. Hansen, der vil skiftes til at være fortæller samt guide på byvandringerne.

Aftens mødested er Springvandet på Stændertorvet, hvorfra Henrik Denman tager deltagerne med rundt om Roskilde Domkirke, imens han fortæller om det helt unikke kulturmiljø omkring den.

En lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fjorten grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd forårsdag.

Nedtællingen er næsten slut …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i dag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores to uger og fire dage altså i alt atten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med i morgen torsdag den 5. juni 2025 samt til og med søndag den 22. juni 2025.

God morgen onsdag


Hverdagen.

Så er vi endeligt langt om længe nået til indeværende uges onsdag og dermed er vi også nået til indeværende uges tredje arbejdsdag samt den allersidste af slagsen. Så nu begynder min elskede Skat og jeg så småt at kunne få øje på den kommende weekend, der jo er udvidet med 50% på grund af, det er anden pinsedag på mandag.
 
 
Bonusinformation …
Min Skat har fri i morgen, da det er Grundlovsdag og han afspadsere 3:75 timer samt på fredag, da det er den allerførste dag i årets forsommerferie.