Dagsarkiv: søndag, 8. juni 2025, 18:00

Jeg har intet imod børn …


Hverdagen.

… hverken de små, de store eller dem midtimellem, men jeg har alt imod forældre, der ikke magter at lære deres børn noget så simpelt som at de skal opfører sig bare nogenlunde normalt.

Jeg ved udmærket godt, at det i dag er søndag ovenikøbet pinsedag samt at det regner. Jeg ved også udmærket godt, at jeg er håbløst gammeldags, men når jeg besøger et museum, vil jeg gerne kunne fordybe mig i de udstillede genstande unden at blive forstyret af et barn eller flere børn, der løber skrigende rundt om samt imellem de udstillede genstande og mig. Jeg vil gerne kunne læse de forklarende tekster unden at blive skubbet til eller trådt over tæerne af et barn eller flere børn, der leger vildt og jeg gerne kunne høre samt se de små forklarnede film uden at de bliver overdøvet af et skrigende barn eller flere skrigende børn.

Jeg undrer mig over, hvordan det kan være, at når der både med piktogrammer er vist samt med tekst på både dansk, engelsk og tysk er skrevet, at de udstillede genstande ikke på røres, at forældrene så ikke forhindre deres børn i at gøre det, men at de i stedet for opfordrer dem til at gøre det og at de oven i købet sætter deres børn ovenpå de udstillede genstand, så de kan få nogle “gode og sjove” billeder af deres kropumulige afkom.

Og så kommer vi til sagens kerne … for i dag tillod Wivi, min elskede Skat og jeg os at besøge Naturama i Svendborg og hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg tror, at vi besøgte en legeplads for adfærdsvanskelig børn, for der var løbende og skrigende børn overalt alt på hele museet.

Som om dette ikke var nok, så faldt Wivi, fordi en dreng lige skulle vise sin far, at han kunne købe baglæns, hvilket resulterede i, at han løbe lige ind i Wivi bagfra samt væltede hende og i stedet for at drengens far kom med en undskyldning for det skete, så mente han, at Wivi skulle havde haft set sig for, hvordan hun skulle kunne det, når hun blive majet ned bagfra, vil jeg meget gerne have vide, eller at hun skulle have lade være med at besøge museet, når hun ikke kan finde ud af at tage højde for alle de løbende børn, for børn skal have lov til udfolder sig lige præcist som de løst til !

Jeg skal nok undlade at skrive, hvad jeg menere om drengens far i al almindehed samt hans slags forældre uanset deres køn i særdeleshed, for det vil ikke bliver nogen hverken køn eller positiv læsning, men jeg erkender, at jeg er uenige med ham og at jeg mener, at han burde havde stoppet sin søn, før han løb ind i Wivi, eller endnu bedre at han skulle have taget sit afkom med til en legeplads i stedet for på et museum.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, fire uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Håstrup, sover Wivi, imens min elskede Skat og jeg sidder ved hver sin bærbare computer.

Pinsedag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det er ved at være en meget gammel tradition, at Solen skal danse pinsemorgen altså om morgenen første pinsedag, da den med meget stor sandsynligvis stammer fra midten af 1800-tallet.

På den tid var der flere beretninger og ikke mindst fra de borgerlige miljøer, der fortalte, at man pinsemorgen skulle ud for at se Solen danse. En af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes bog “Fra den gamle fabrik”, der udkom i 1869.

En ældre forestilling knytter sig dog imidlertid til påskesolen. I store dele af Europa og altså også i Danmark mente man, at Solen dansede påskemorgen, fordi den var så lykkelig over, Jesus var genopstanden, men den holder vis nok ikke i længden.

Indtil 1845 havde alle borgere i Danmark pligt til at gå i kirke på de kirkelige helligdage. Siden blev denne lovgivning dog til al held lidt efter lidt lempet mere og mere, og i dag er det heldigvis helt frivilligt, om man vil misbruge samt spilde sin tid med at gå i kirke.

Men tilbage til de så kaldte gode gamle dage for måske var det med at feste tidligt om morgenen bare en rigtigt god måde at omgå helligdags lovgivningen, hvori det nemlig tidligere hed, at alle offentlige forlystelser ikke måtte afholdes efter klokken seks første pinsedag, men hvis man nu festede inden klokken seks om morgen og med det påskud, at man ville se Solen stå op, så var det jo rent faktisk fuldt ud legalt samt tilladt.

I det gamle danske bondesamfund red landsbyens karle pinsedag fra gård til gård og hvert sted, de besøgte, sang de følgende …

Nu ønsker vi eder en pinsefest
fryde eder I unge folk,
den herr Jesus vær jer gæst
fryder eder I gamle og,
vi har en kurv både stor og vi’
der kan gå syv ol
( = 560 ) æg deri.

… og man forsatte med flere vers, der ligeledes fortalte om de andre kurve, karlene havde medbragt, til henholdsvis drikkevarer, flæsk, ost samt smør. Som udgangspunkt havde karlene også en pung med og den var så stor, at der var plads til 100 daler deri. Det sidste samt afsluttende vers lød …

Og vi har ikke smagt en brændevinstår
siden vi kom fra eders nabos gård !

Pudsigt nok findes der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler for pinsedag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Sankt Medardus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Medardus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Medardus dag og ifølge legenden blev han født i byen Salency ved Valenciennes i Picardie i Frankrig i år cirka 473 og han døde i år cirka 560. Det vil sige, nogle kilder mener dog, at han døde allerede i år 545.

Allerede som barn var Sankt Medardus i stand til at tænke på samt være noget for andre, for ifølge legenden så forærede han en af sin fars heste til en mand, der havde mistet sin eneste hest, men om aftenen, da faderens heste blev talt op, manglede der pudsig nok ingen.

Som 33 årig blev Sankt Medardus viet til præst og han blev kendt i et meget stort område for sine meget glødende prædikener samt sin store godgørenhed, da han gav al afkast af de ejendomme, der var i hans varetægt, til de fattige.

I år 530 blev Sankt Medardus bispeviet i byen Noyon i Sankt Quintin i Frankrig og efterfølgende var han også biskop i byen Tournai i Belgien, hvor hans nådegave til at gøre undere for alvor kom til at vise sig, idet han fjernede syges og besattes plager blot ved at slå korsets tegn for dem.

Sankt Medardus ry bredte sig meget hurtigt også udenfor bispedømmets grænser og i år 555 viede han den skønne dronning Radegunde til diakonisse, hvormed han frelste hende fra hendes onde mand kong Klotar Den Første, som hun var flygtet fra. Efter Sankt Medardus død lod kong Klotar Den Første et kloster opføre i de franske kongers by Soissons og i dette kloster, der kom til at hedde Saint-Médard, blev Sankt Medardus knogler gravlagt. I dag er det eneste af klosterets kirke, der stadigvæk er bevaret, krypten, der også er konge Klotar Den Første samt kong Sigeberts grave.

I dag dyrkes Sankt Medardus især i Frankrig, hvor han er vinmarkernes beskytter samt bryggeres skytshelgen, end videre er han også skytshelgen for alle former for kalendervæsen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så sådant som vejret er på Sankt Medardus dag, således vil det i store træk holde sig i de næster otte uger eller til høst.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu står min elskede Skats anden pinsekalendergave

2025/06/08/0001.jpg

… på vores køkkenbord, imens den venter på, han står op samt får tid til at åbne den og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Blu-Ray, han forhåbentlig ikke har i forvejen.