Nu er det fem år, fire uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… lige præcist tolv hele års tid siden, jeg blev opereret også selv om jeg egentligt ikke havde lyst til at gå med til at få det gjort.

Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk indimellem øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk et par tre gange om året, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.