Dagsarkiv: fredag, 13. juni 2025, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år samt fem uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Fredag den trettende


Hverdagen, Årets gang.

For cirka 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om fredag den trettende, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fredag den trettende er en dag, der i rigtigt mange kulturers overtro forbindes med uheld.

Da både fredage samt 13-tallet anset for at bringe uheld, så må kombinationen af begge dele altså fredag den trettende jo være en ekstra uheld dag og pudsigt nok så falder den trettende i en hvilken som helst af årets tolv måneder oftere på en fredag end på nogen af de andre seks ugedage. For eksempel så i løbet af de sidste fire hundrede år har den trettende været en fredag 688 gange, hvorimod onsdag og søndag kun har været den trettende 687 gange. Så selv om der kun er tale om, at fredag den trettende kun har en enkelt dags overtal, så er den trettende dog trods alt offerer en fredag end en af de andre seks ugedage.

Blot for at komme med et enkelt eksempel på at kombinationen af fredag og den trettende … så var det fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer altså riddere af den gejstlige Tempelherreordenen blev fanget, tortureret samt efterfølgende brændt på bålet og alle deres skatte blev beslaglagt efter ordre fra Kong Philip Den Fjerde af Frankrig, og lige siden den dag har fredag den trettende også varslet uheld i de så kaldte rettroendes kredse.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2025s 164. dag samt 24. fredag, så dermed har min elskede Skat og jeg allerede nået at bruge de første syv dage af vores sytten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi til al held stadigvæk har ti forsommerferiedage tilbage.

To forskellige syn på en fredag


Hverdagen, Årets gang.

Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed er det lige før, vi kan tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vis simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første syv dage af vores sytten dage lange forsommerferie dermed allerede er brugt helt op.