Nu er det fem år samt seks uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… lige præcist tolv hele års tid siden, jeg fik fjernet de 25 hæfteklammer, der holdt mit operationsar sammen og til al held er de halvtres små huller, de efterlod, helet helt op, så det ikke længere kan ses, at de har været der.

Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk et par gange om året, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.

… allerede nået til år 2025s 171. dag samt 25. fredag, så dermed har min elskede Skat og jeg allerede nået at bruge de første fjorten dage af vores sytten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi til al held stadigvæk har tre forsommerferiedage tilbage.

Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed er det lige før, vi kan tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vis simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første fjorten dage af vores sytten dage lange forsommerferie dermed allerede er brugt helt op.