Dagsarkiv: lørdag, 21. juni 2025, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, seks uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sommersolhverv


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sommersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag er det Sommersolhverv og dermed er det årets længste dag, for de kommer simpelthen ikke i en større størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder.

Sommersolhverv betyder, at det er i dag, Jordens omdrejningsakse hælder direkte ind på Solen, som på dette tidspunkt, hvilket vil sige klokken 4:42 i morges, passerede det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.

Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen stod op her i Roskilde klokken 4:28 og går ned igen klokken 22:00, med sine i alt 17 timer og 32 minutter årets længste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi i teorien kan nyde Solens livgivende varme skråler.

Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den mørkere og koldere tid, da dagene fra og med i morgen vil aftage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 21. december, der er Vintersolhverv, og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den rigtigt retning mod den lysere og varmere tid.

To vidt forskellige syn på en lørdag


Hverdagen, Årets gang.

Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet lørdag og at vi dermed har taget hul på denne uges weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet lørdag og at de første femten dage af vores sytten dage lange sommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i overmorgen skal på arbejdet igen.