Selv om min elskede Skat og jeg i den sidste lille halve times tid har gået rundt i hele vores lille lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores sytten sammenhængende dage lange forsommerferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.
Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?
Og går sytten sammenhængende dages forsommerferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?
I dag er så den allersidste dag i vores sytten dage lange forsommerferie og den skal tilbringes i samt i nærheden af vores lille lejlighed her i Roskilde, hvilket vil sige, at dagen nok kommer til at gå med at pakke de fleste af alle de medbragte ting ud og få så mange af dem som muligt puttet på plads samt komme i gang med at aflive vasketøjsbunken, der i den grad har brugt de sidste sytten dage på at vokse sig mega monster stor som i næsten uoverkommelig.
Dertil kommer, at min elskede Skat og jeg skal handle ind hos Svogerslev Bageri samt Meny og Netto i Svogerslev, Coop 365 Discount og Kvickly i Hyrdehøjen, Lidl og Netto på Holbækvej, Føtex i Roskilde Stationscenter og Rema 1000 på Køgevej samt hente pakker hos Købmanden i Bakkegården, da vi ikke nåede at handle ind i går. Vi skal også rundt om Shurgard for at hente tingene, der blev kørt derud dagen før, vi kørte til Haastrup på Fyn for at holde forsommerferie.
Så vi kommer nok ikke til at få tid til at kede os i dag og der bliver nok heller ikke ret meget tid tilovers til afslapning, blokskrivning samt alle andre former for hyggelige aktiviteter.
Nu er det fem år, seks uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om 10.000 martyrers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge legenden tvang den romersk kejser Hadrian 10.000 troende kristne til at ofre sig til de hedenske guder den 22. juni 130, hvilket de 10.000 troende kristne selvfølgelig nægtede at gøre, hvorefter de flygtede op på Ararats bjerg i det daværende Armenien altså det nuværende Tyrkiet, hvor kejser Hadrians soldater drev de 10.000 troende kristne ind i et tjørnekrat, hvor langt de fleste af dem fandt døden. De af de 10.000 troende kristne, der overlevede, blev efterfølgende fanget, hvorefter de blev korsfæstet på bjergskråningerne.
Se det er jo rigtigt grum læsning og det er næste faktisk også … for den 22. juni 1633 blev den italienske astronom, filosof samt fysiker Galileo Galilei tvunget til at knæle foran kardinaler og prælater i Santa Maria klosteret i Minerva for derved at afsværge sig sin kætterske tro samt alle tanker om, at Solen er centrummet i vores planetsystem og at Jorden kun er en planet, samt at Jorden ikke er hele Universets midtpunkt og Guds værk, hvilket han dog efter sigende gjorde med fingrene krydset på ryggen.
Efter 22 dages tortur var Galileo Galilei parat til at afsværge sig sin videnskab, sådan at han undgik at blive brændt på bålet, hvorefter han fortsætte sit arbejde dog i det skjulte, da han jo helst ikke skulle lægge sig ud med kirkens folk igen.
Det var for øvrigt først i 1860, det blev tilladt for rettroende katolikker at læse i Galileo Galileis værker, for de skulle jo helst ikke blive alt for oplyste.
Pudsigt nok findes der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler for de 10.000 martyrers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at det er dejligt, at det er søndag og at vi dermed har en dag tilbage af denne uges weekend.
Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet søndag og at de første seksten dage af vores sytten dage lange forsommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i morgen skal på arbejdet igen.